Formverk

3 – 24 september 2016
Lene Hald, Michala Eken, Ulrike Ramin smyckekonst
Gurli Elbækgaard keramik

Butik og værksted på Islands Brygge i København. I Formverk finder du godt dansk kunsthåndværk, i form af smykker og keramik udført af de fire Kunsthåndværkere.

Lene Hald smykker har som udgangspunkt altid et element af overraskelse; eksempelvis ved sammensætning af væsensforskellige materialer eller ved at smykket har flere forskellige anvendelsesmuligheder. Hendes nøgleord i udviklingen og fremstillingen af et smykke er lethed, glæde og humor.
www.lenehald.dk

Gurli Elbækgaard arbejder med serier af brugsting og værker af skulpturel karakter. I sine brugsting arbejder hun med samspillet mellem enkle former og stoflige glasurer. Overflader og former som man får lyst til at røre ved.
www.elbaekgaard.dk

Michala Ekens smykker er kendetegnet ved deres stramme, rå linier og det klare, geometriske formsprog. Hun trækker på sin baggrund som arkitekt i legen med flader, kontur, form og proportion, og giver sine smykker et signifikant, æstetisk udtryk, der gør dem tidløse og anvendelige i mange sammenhænge.
www.michalaeken.com

Ulrike Ramin smykker kombinerer spændende kontraster.
De er på samme tid kraftfulde og delikate, enkle og ekstraordinære. Glæden ved at lave smykker er for den tyske guldsmed Ulrike Ramin den magi, der opstår, når smykker møder mennesker.
www.ulrikeramin.com

Vernissage
lördag 3 september kl 11-16

Vernissagekort

www.formverk.dk

Anmäl till nyhetsbrev